Annonce

Annonce

Træer og en sø

Med udpegningen af 30.000 ha statsskove som urørt natur, bliver der udsigt til mere end en fordobling af Danmarks samlede areal med urørt natur. Foto: Colourbox

Hidtil største danske skovområde bliver nu til vild natur

Regeringen og aftalepartierne bag Natur- og biodiversitetspakken sender forslag i høring, som skal stoppe den kommercielle motorsav i 385 ældre statsskove.

Den hidtil største udpegning af urørt skov i vores fælles skove skal sikre, at de danske borgere i fremtiden vil møde en ægte, vild naturoplevelse, når de besøger statsskovene.

Med forslaget til den største udpegning af urørt skov til dato bliver 385 statsskove fritaget fra kommerciel drift, og det giver plads til nye levesteder for fugle, insekter, svampe, mosser og planter – alt det, der giver skovene liv, oplyser Miljøministeriet.

Udpegningen omfatter ca. 30.000 ha, og det bringer andelen af urørt skov i Danmark op på godt 55.000 ha altså mere end en fordobling.

”Vi står i en naturkrise, hvor tusindvis af dyre- og plantearter er i fare for at uddø. Derfor afsatte vi 888 mio. kr. på finansloven for 2021 til at give naturen et historisk løft. Når vi nu mere end fordobler arealet af urørt skov i Danmark, indfrier vi et løfte til både danskerne og dansk natur,” siger miljøminister Lea Wermelin (S).

Hun oplyser, at staten har taget hensyn til træindustrien ved at lave en overgangsordning i forhold til leverancer fra statens skove, når skovdriften stopper i de urørte skove.

Samtidig igangsætter vi en ny kortlægning af biodiversitet i private skove i forhold til den private skovsektors omstilling af værdikæden, oplyser miljøministeren.

Genopretning af naturen

Skovene, der bliver gjort urørte, ligger især i det østlige Danmark samt på Jyllands østkyst. Det drejer sig primært om gamle løvskove, hvor potentialet for at hjælpe truede dyr og planter er størst.

Da skovene i lang tid har været designet til skovdrift, er det nødvendigt med en vis naturgenopretning af områderne. Som en del af naturgenopretningen vil der blive fjernet og solgt en del af de ikke-hjemmehørende træer, fortrinsvis nåletræer, for at give mere plads til den hjemmehørende natur i form af skovenge, -moser og hjemmehørende træer og buske.

Zenia Stampe, miljøordfører for Radikale Venstre er meget tilfreds med aftalen:

"Jeg glæder mig allerede til at komme ud og besøge de urørte skovområder og følge udviklingen i det lokale dyre- og planteliv. Det bliver et kæmpe eventyr for alle naturglade danskere. Det er virkelig en fantastisk tid for dansk natur og alle os, der elsker den,” siger hun om aftalen som vil bringe det samlede areal med urørt skov op på næsten 75.000 ha.

Forslaget forventes at blive sendt i høring inden for de kommende to uger.

Se en liste over alle de foreslåede urørte skove på mim.dk

Naturgenopretning af skovene

Hvor omfattende naturgenopretning, der er brug for, og hvor hurtigt, afhænger af den enkelte skov. Dette skal i det kommende år fastlægges for hvert enkelt område i konkrete forvaltningsplaner, som også kommer i offentlig høring. Her er nogle af de vigtigste punkter:

  • Der skal lukkes grøfter og dræn, og i nogle skove udsættes græssende dyr, hvilket skaber mange forskellige levesteder, der giver plads til flere arter. Der skabes mere dødt træ til de vedboende biller og svampe, og der fjernes invasive arter, så de ikke udkonkurrerer den hjemmehørende natur.

  • Ved at fælde nogle af træerne skabes der lys i skovene til gavn for planter og dyr, der er afhængige af skovlysninger. Langt størstedelen af de hjemmehørende træer efterlades i den forbindelse til dødt ved i skoven. Denne del af naturgenopretningen forventes gennemført i en periode efter forvaltningsplanernes vedtagelse på op til seks år for de fleste løvskove og op til 25 år for nåletræsplantager.

  • Hjemmehørende træer (eg, bøg, skovfyr, birk m.fl.) med mange sjældne og truede arter tilknyttet skal for langt størstedelens vedkommende blive liggende i skovbunden, hvor de langsomt nedbrydes og bliver til levesteder for biller og svampe.

  • Ikke-hjemmehørende træer som sitkagran, lærk, rødgran m.fl. med få eller færre arter tilknyttet fjernes og sælges, når de fældes. Så bliver der bedre plads til hjemmehørende træarter og genoprettet lysåben natur som moser og skovenge med større artsrigdom.

Kilde: Miljøministeriet

Flere artikler fra samme sektion

Bælgfrugternes utopia ligger i Holstebro

På Cafe Utopia i Holstebro æder bælgfrugterne sig mere og mere ind på menukortet og ind i dagligdagen for de 30 ansatte, hvoraf de fleste er psykisk sårbare. Her balancerer kokken og ildsjælen Mette Nygaard Nielsen med udviklingen af sunde og klimavenlige retter tilberedt helt fra bunden, som også de sårbare medarbejdere kan håndtere. Og bælgfrugterne kan faktisk hjælpe til at give enkle og overskuelige anretninger.

28-03-2024 8 minutter

Miljøstyrelsen finder pesticidrester fra konventionel kartoffeldyrkning i grundvandet

Miljøstyrelsen har i prøver fra sidste år fundet stoffet DMSA i grundvandet. DTU kan ikke udelukke, at midlet skader arveanlægget og har nævnt, at der ikke findes data til en egentlig risikovurdering for sundhed.

20-03-2024 2 minutter Pesticider

Klimabevægelsen og Dansk Vegetarisk Forening anker greenwashing-dom mod Danish Crown til Højesteret

Dansk Vegetarisk Forening og Klimabevægelsen mener, at afgørelsen i Vestre Landsret om Danish Crowns markedsføring af "klimakontrollerede" grise efterlader for mange spørgsmål om, hvor grænsen går, når virksomheder markedsfører sig som grønne.

20-03-2024 4 minutter Forbrug,   Klima,   Grise